Dagens frokost #mumsmedmumspå

Ændring i træningsplanen

Hejsa,

Som overskriften så godt forklarer, så har jeg ændret i min træningsplan. Jeg var ikke super vild med appen Edomondo, og den “personlige træner” som sidder i ens øre. Det er simpelthen bare ikke mig desværre. Jeg skal løbe i mine egne tanker uden en stemme, der informerer mig om, hvor mange minutter, der er gået siden sidst. Appen passer nok i bund og grund bare bedre til folk, som gerne vil vejledes undervejs, og ikke bare løbe og tænke på alt andet 😉 . Derudover havde jeg heller ikke tid nok til min styrketræning, da der var uger, hvor jeg skulle løbe 5 træningspas. Derfor har jeg lavet min egen træningsplan. Da jeg ingen reel forstand har på træning eller den menneskelige krop som sådan, er dette et meget simpelt program.  Jeg vil løbe 3 gange om ugen (1 x roligt, kort løb, 1x intervalløb og 1x langt løb). Derudover har jeg to til tre styrketræningsdage (1x ben/mave, 1X arme, ryg og mav samt 1x blandede bolcher).

Jeg vil forsøge at gøre det som vane, at udføre alle træningspas om morgen. Det vil gøre, at jeg ikke behøver tænke på det i løbet af dagen, og få dårlig samvittighed over, at det ikke er udført endnu. Men igen træner jeg ikke op til nogen form for konkurrence, så derfor kører jeg også lidt efter mine følelser på dagen, og om jeg lyster træningen eller ej.

Jeg glæder mig rigtig meget til at komme ordenligt i gang med denne nye træningsplan. Den starter dog først rigtig op fra i næste uge, da jeg lige har fået hevet 4 visdomstænder ud… Det bliver ikke anbefalet at dyrke motion i de 2 efterfølgende dage, og for at være helt ærligt så orker jeg det egentlig heller ikke helt 😉 .

Nu skal jeg bare slappe af resten af aftenen, spise flydende mad (LÆS: masser af is), og have rigtig ondt af mig selv 🙂 .

Hav en dejlig dag!

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagens frokost #mumsmedmumspå